Flytning: Sådan pakker du bedst
Hvis du pakker klogt, bliver din flytning nemmere og mere sikker. Desuden sparer du tid, når du skal pakke ud i dit nye hjem. Læs mere om, hvordan du pakker effektivt i alle rum – fra køkken til kælderrum.
Det kan være lidt af en udfordring at pakke hele éns liv ned i flyttekasser. Men det er også en god mulighed for at rydde op og ud.
Så slipper du for at pakke ting, du egentlig ikke behøver og alligevel ville smide ud. Sælg tingene eller giv dem til genbrug.
Men hvor skal du begynde, og hvordan pakker du dine ting klogt, så de ikke går i stykker under flytningen? Svaret er struktur, struktur og struktur!
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Strukturér din flyttepakning
Du kan nemt skabe struktur i flytningen ved at opdele den ud fra boligens forskellige rum. På den måde kan du holde styr på, hvad der er pakket, og hvad du mangler at pakke.
Hvilket rum skal du pakke først? Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget du kommer til at bruge de forskellige rum op til flyttedagen.
For de fleste giver det mening at starte med at pakke i opbevaringsrum som kælder- og loftrum, fordi der her ikke er så mange ting, du bruger på daglig basis.
På samme måde er det en god idé at vente så længe som muligt med at pakke i badeværelset og dele af køkkenet, fordi du bruger tingene i de rum hver dag.
Pak klogt og effektivt i:
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Før du kan begynde at pakke, skal du selvfølgelig have noget at pakke dine ting ned i. Du skal både have fat i flyttekasser, indpakningspapir og anden emballage, eksempelvis bobleplast og affaldssække.
Flyttekasser, indpakningspapir og anden emballage
Du kan enten købe flyttekasser fra ny eller undersøge, om du kan låne af venner eller familie. Hvis du bruger et flyttefirma, kan du højst sandsynligt leje flyttekasser hos dem.
Vælg flyttekasser i ordentlig kvalitet. De skal kunne holde til bøger og andre tunge ting, uden at bunden falder ud, når du løfter dem.
Læs mere: Flyt klogt, sikkert og effektivt – 9 gode råd til at pakke flyttekasser.
Køb papir til at pakke dine ting ind i, inden du lægger dem i flyttekassen. Du kan ofte spare mange penge, hvis du bruger aviser, tæpper og håndklæder i stedet for sikkerheds- eller indpakningspapir.
Med det sagt bør du ikke spare mere end højst nødvendigt på indpakningspapir og emballeringsmateriale.
Det vigtigste er trods alt, at dine ting kommer frem til dit nye hjem uden skader. Pak eksempelvis hellere porcelæn ind i silkepapir end i køkkenrulle.
Flytning: Pak ét rum af gangen
Når du har styr på oprydning, planlægning, flyttekasser, bobleplast og andre fornødenheder, kan du begynde at pakke.
Pak ét rum af gangen, og markér alle flyttekasser med navn på det rum, de hører til. Så bliver det mere overskueligt at bære ind og pakke ud.
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Opbevaringsrum
Et godt sted at starte din flyttepakning er i viktualierummet, garagen, loftrummet eller kælderen. Her har du sikkert en del ting, du havde glemt, og som du ikke længere har brug for. Benyt lejligheden til at rydde op og ud inden flytningen.
- Ryd op og ryd ud. De ting, du ikke skal have med, når du flytter, kan du sætte til salg eller give til genbrug.
- Rengør cykler og haveredskaber. Så bliver dine andre ting ikke beskidte, hvis det skal transporteres sammen.
- Tøm græsslåmaskine m.m. for olie, benzin og diesel. Opbevar maskiner stående, så de ikke lækker brændstof.
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Stue
I stuen kan du begynde at pakke tidligt. Her er der ofte indretning og pyntegenstande, som sagtens kan stå i flyttekasser frem til flyttedagen.
- Tunge bøger og magasiner kan du med fordel pakke i en kuffert. Hvis kufferten har hjul, er det nemt at rulle bøgerne til og fra flyttebilen. Hvis du pakker bøger i flyttekasser, kan du nøjes med at fylde halvdelen af flyttekassen og fylde resten af kassen med lettere ting, eksempelvis lagener. Hvis der er løse hylder i bogreolen, kan du tage dem ud og samle dem med tape o.l.
- Rul gulvtæpper sammen. Brug eventuelt gaffatape, snor eller lignende til at holde dem sammen. Flere tæpper kan rulles sammen.
- Pak pyntegenstande ind i silkepapir eller bobleplast. Placér dem gerne i mindre kasser eller originalemballage, som du til sidst kan samle i en stor flyttekasse.
- Lamper kan placeres i flyttekasser – vær forsigtig, de kan nemt gå i stykker. Hvis det er muligt, kan du hænge lamperne op i flyttebilens loft. Skru glødepærer ud og tag lampeskærme af. Læg lampeskærme i plastikposer, så de ikke bliver beskidte eller tager skade under transport.
- Pak bænke, skamler, borde og skabe ind i beskyttelsesplast eller flyttetæpper. Så slipper du for ridser og mærker på dine møbler. Desuden sikrer du, at ingen skabslåger eller -skuffer åbner sig under transporten. Så kan du lade indholdet være i skuffer og skabe.
- Skru løse dele som sofa- og bordben af. Når du skiller dine møbler ad, kan de bedre være i flyttebilen. Husk at samle skruer og andre løse dele i separate poser, hvor det tydeligt fremgår, hvilke møbler de hører til. Så bliver det meget nemmere at samle møblerne igen.
- Pak billeder/malerier/plakater i bølgepap og så i bobleplast. Malerier bør også have et lag silkapapir. Sørg for, at der ikke er noget, der støder mod lærredet, og at der ikke er noget, der risikerer at blive ridset. Vær ekstra omhyggelig med at sikre hjørnerne – brug gerne et ekstra lag bølgepap. Stil billederne på højkant i flyttekasserne, forside mod forside, og sørg for, at de ikke vælter rundt under flytningen. Hvis du har særligt skrøbelige billeder, findes der særlige flyttekasser designet til formålet.
- Potteplanter bør pakkes stående i åbne flyttekasser. Placér dem i plastikposer, så jord og vand ikke løber ud i kassen. Hvis det er koldt udenfor, bør du fylde kassen med eksempelvis avispapir. Det fungerer som isolering. Du bør ikke vande dine potteplanter, lige inden de skal flyttes.
- Pak dit TV i originalpakken, hvis du stadig har den. Vattér den, så TV’et ikke glider rundt i pakken under flytningen. Tjek, at indpakningen stadig er hel og stærk. Det kan også være en god idé at købe særlige flyttekasser beregnet til TV. Fjern kabler og ledninger.
- Saml ledninger og lignende fra TV og anden elektronik i separate grupper. Det kan du eksempelvis gøre ved at placere dem i hver deres plastikpose, som du derefter sætter etiketter på. Så ved du, hvor de hører til, når du pakker ud.
- Bind aflange genstande sammen med tape eller snore. Eksempelvis gardinstænger og mopper. Tape gardinstængerne sammen i enderne, så de ikke ryger ud.
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Soveværelse
Du kan i god tid begynde at pakke ting som lagner, tøj og andet, du ikke skal bruge frem til flyttedagen. Husk, at du kan bruge lagner, håndklæder og måske endda noget af dit tøj til at fylde tomrummet i nogle af dine flyttekasser.
- I stedet for at pakke dit tøj ned i kasser, kan du lade det være på bøjlerne. Træk en affaldssæk over tøjet på bøjlerne, så det ikke bliver beskidt under flytningen. Når du skal på plads i dit nye hjem, kan du nemt og hurtigt sætte tøjet ind i skabet.
- Pak spejle ind i bølgepap og bobleplast. Du kan bruge en god, stærk tape til at styrke spejlglasset. Det gør du ved at lave et kryds på spejlets for- og bagside ved at tape diagonalt fra det ene hjørne til det andet. Pak spejlet, så det står op og ikke kan vælte eller ryge rundt under flyttetransporten.
- Rul topmadrassen sammen og omslut den med tape, snor eller lignende. Læg madrassen i sorte sække, så bliver den ikke beskidt.
- Skru sengeben og sengens stel fra hinanden, så sengen fylder mindre i flyttebilen.
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Køkken
Der er sikkert flere ting i dit køkken, du ikke får brug for op til flytningen. Pak det i flyttekasser i god tid. Så er der mindre at pakke på selve flyttedagen. Vent så lang tid som muligt med at pakke ting som stegepande, bestik, tallerkner og glas, så du kan fortsætte med at lave mad som normalt.
- Placér tallerkner og fade vertikalt i stedet for at stable dem ovenpå hinanden. Så står de mere sikkert under transporten. Pak tallerkner i silkepapir, aviser eller bobleplast, og sørg for, at de ikke rører og ridser hinanden.
- Glas skal pakkes stående. Spar ikke på beskyttelsespapir og bobleplast. Pak gerne i indsatser eller den originale indpakning. Pak tæt, så porcelæn og glas ikke kan glide rundt i flyttekassen. Har du ikke mere indpakningspapir? Slå to fluer med ét smæk ved at pakke porcelæn, glas og andre skrøbelige ting ind i håndklæder og viskestykker. Du kan også bruge tøj.
- Pak bestik i håndklæder eller andet stof. Markér tydeligt, hvad du pakker knive ind i, så der ikke er nogen, der kommer til skade, når de pakker ud. Rul knivene ind i bobleplast, bølgepap eller avispapir. Tape det sammen til sidst.
- Beskyt køkkenmaskiner med bobleplast, bølgepap o.l.. Pak dem i deres originale emballage, hvis du stadig har den. Derefter kan du samle dem i én flyttekasse.
- Skal du have opvaskemaskinen med, når du flytter? Lad en fagmand koble den fra, så alt gøres sikkert og korrekt. Hvis du får hjælp af et flyttefirma, skal opvaskemaskinen være frakoblet og tømt for vand på flyttedagen.
- Pak køle- og frostvarer som det sidste på selve flyttedagen. Så slipper du for lækage og lugt i flyttebilen. Hvis du skal flytte langt væk, bør du opbevare det i en køle- eller fryseboks.
Brug for flyttehjælp? Få tilbud her!
Badeværelse
Du kan begynde at pakke badeværelset ned et par dage før flytningen. Pak det du bruger til daglig som det sidste.
- Rul plastikflasker og væskebeholdere ind i plastfolie. Læg dem derefter i en plastikpose, som slutter tæt, så de ikke ødelægger dine ting, hvis de lækker under flytningen.
- Vent med at pakke medicin og lægemidler, som du kan få brug for. Sørg for, at det er tilgængeligt før, under og efter flytningen.
- Hvis du skal have vaskemaskine og tørretumbler med, skal du leje en kompetent fagmand til at koble dem fra. Så risikerer du ikke, at noget går i stykker, eller at nogen kommer til skade. Hvis du får hjælp af et flyttefirma, skal du sørge for, at vaskemaskine og tørretumbler er frakoblet og tømt for vand, før flyttemændene ankommer.