Er det bedst at leje et flyttefirma eller flytte selv?

Lej et flyttefirma eller flyt selv – hvad er bedst?

Når du skal flytte, får du ofte brug for hjælp – enten fra venner og familie eller fra et flyttefirma. Begge dele har fordele og ulemper. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der passer bedst til dig.


Billede af Pernille Ellehage

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sidst opdateret: 10/08-2020

Valget mellem at flytte selv eller leje et flyttefirma, handler i bund og grund om, hvad du selv kan og vil gøre, hvor meget tid du har, og sidst men ikke mindst hvad du vil betale.

I sidste ende er det kun dig selv, der kan afgøre, om det bedste for dig er at leje et flyttefirma eller flytte selv. Men vi kan hjælpe dig lidt på vej i beslutningsprocessen.

Læs med og bliv klogere på, hvad det kræver at flytte selv sammenlignet med at udlicitere opgaven til et par flyttemænd.

Flyt selv

Den billigste løsning er at flytte selv – men det er ikke gratis. Leje af flyttebil eller -trailer, brændstof og flyttekasser koster alt sammen penge. Når du flytter selv kræver det både mere planlægning, tid og energi.

Hvis du vælger at leje en flyttebili stedet for et flyttefirma, skal du være opmærksom på, om den kræver B- eller C-kørekort, og om du selv kan køre den.

Du skal også selv kunne bære dine møbler. Lav en realistisk vurdering af, om du faktisk kan det, og hvor mange familiemedlemmer eller venner du får brug for hjælp fra.

Hvis du kan bære de fleste af dine møbler selv men er i tvivl, om du eksempelvis kan flytte vaskemaskinen, køleskabet eller dit gamle klaver, kan du overveje at bruge et flyttefirma til transport af enkelte møbler eller hvidevarer og selv stå for resten af flytningen.

Når du selv skal stå for flytningen, skal du have styr på de praktiske ting:

  • Find ud af, om du skal leje en flyttebil. Book den i god tid.
  • Find ud af, hvor mange flyttekasser, du får brug for – og investér i nogle, der kan holde til vægten af dine ting.
  • Anskaf bølgepap, bobleplast, gamle aviser m.m., der kan bruges til nedpakning.
  • Bed familie eller venner om hjælp, så du ikke står med det hele selv. Gør det i god tid, så du ikke ender med at stå alene med alle dine tunge ting.
  • Kontrollér, om din indboforsikring dækker skader ved flytning.
  • Pak flyttekasser, bær ud og bær ind – beregn på forhånd cirka hvor lang tid det vil tage. Afsæt lidt længere tid, end du tror.

Inden du går i gang med at flytte, er det en god idé, at tage forbi din nye adresse for at få overblik over, hvordan du får flytningen til at glide bedst.

Tjek om bygningen har elevator, og om der er plads til dine møbler i den. Tjek, hvor bred trappeopgangen er, og om møblerne skal skrues fra hinanden for at kunne komme ind af døren. Undersøg, om der er gode parkeringsmuligheder ved ejendommen.

Når du selv står for flytningen, kræver det altså både planlægning, tid, gode overarme og stærke ben. Sæt dig ned, tænk flytningen grundigt igennem og vurdér, om du har tid og energi til selv at stå for flytningen.

Hvis du ikke har mange ting at flytte eller ikke skal flytte særlig langt, kan det være en god og billig løsning at flytte selv. Er du derimod presset på tid, har mange tunge ting eller bare manglende lyst til selv at bære tunge ting, er det en god løsning at leje et flyttefirma.

Lej et flyttefirma

Når du lejer et flyttefirma, betaler du for en nem og bekvem flytning. Du betaler for flytte- og bærehjælp, transport og i nogle tilfælde flyttekasser og anden emballage. Du betaler for tid og overskud til at fokusere på andre ting. For nogen, vil det være alle pengene værd.

Det er selvfølgelig dyrere at leje et flyttefirma end at flytte selv. Det behøver dog ikke blive så dyrt, som du måske frygter. Hvis du indhenter flere tilbud fra forskellige flyttefirmaer, kan du finde flyttehjælp til en god pris.

Når du indhenter flere tilbud, får du overblik over, hvad gennemsnitsprisen er, samtidig med at du står i en position, hvor du kan forhandle med flyttefirmaerne.

Når du forhandler med flyttefirmaerne, skal du være opmærksom på:

  • Om leje af flyttekasser er inkluderet i prisen
  • Om flyttefirmaet har forsikringer, som dækker eventuelle skader på dine ejendele under flytningen
  • Om flyttefirmaet kan tilbyde at tage hånd om andre aspekter af flytningen, eksempelvis udpakning og rengøring.

Der kan være mange gode grunde til at leje et flyttefirma. Det er især et godt valg, hvis du står overfor en besværlig flytning, hvor du skal flytte mange tunge ting eller hvis enten din nye eller gamle bolig ligger på syvende etage i en ejendom uden elevator.

Indhent flyttetilbud nu!

Sammenfatning – hvad er bedst?

Et flyttefirma er dyrere, men nemt og bekvemt. At flytte selv er billigere, men kræver mere planlægning, er mere stressende og fysisk hårdere.

Hvis du vil spare penge, er det en god idé at flytte på egen hånd. Det kan også være en god idé ved korte flytninger eller hvis du ikke har særlig meget, som skal flyttes. Du skal bare sikre dig, at alt bliver pakket sikkert og båret ansvarligt, så hverken du eller dine ting kommer til skade. Tjek, om din indboforsikring dækker skader ved flytning.

Hvis du vil spare tid og energi, er det en god idé at leje et flyttefirma. Det er også oplagt, hvis du ikke kan eller vil bære tunge ting, eller ikke har tid til at hive flere dage ud af kalenderen til at planlægge og udføre en flytning. Med et flyttefirma er du også sikker på, at dine tinge bliver transporteret sikkert og effektivt af fagmænd, der ved, hvad de laver.

Er du stadig i tvivl? Udfyld kontaktformularen og modtag op til tre tilbud på flyttehjælp. Det er uforpligtende og du kan altid takke nej til de tilbud, du får. Det er en god mulighed for at se, hvad det egentlig vil koste for dig at leje et flyttefirma.