Site: Flytte.dk
Page: 9 gode råd til at pakke flyttekasser
Path: /9-gode-råd-pakke-flyttekasser
URL: https://flytte.dk/9-gode-r%C3%A5d-pakke-flyttekasser
Description: Flyt klogt, sikkert og effektivt. Bliv klar til at flytte med vores ni gode råd til at pakke flyttekasser sikkert og effektivt.
Published: 18.08.2020
Updated: 06.08.2026
Form: present
FormAction: Users can submit the form on this page to get offers from multiple providers.
FormAnchor: #form
FormCTA: Indhent flyttetilbud her
---

![Person lukker flyttekasser med tape.](https://content.nettbureau.com/media/9%20gode%20ra%CC%8Ad%20til%20at%20pakke%20flyttekasser.webp?prefix=8b273b5f-47d9-4ed2-952e-4647cdb1cb93)

Den korte version

-   Pak flyttekasser systematisk ved at mærke dem med indhold og rum, placere tunge ting nederst og undgå både overfyldte og halvtomme kasser.
-   Beskyt dine ejendele ved at bruge papir eller bobleplast, opbevare skruer i mærkede poser og pakke skrøbelige eller formfølsomme genstande forsvarligt.
-   Hold de vigtigste ting let tilgængelige i en separat taske, og pak belysning ned til sidst, så flytningen bliver nemmere og mere overskuelig.

[Indhent flyttetilbud her](#form)

Det er en kunst at pakke flyttekasser. De må ikke være for tunge. De må ikke være for lette. De må ikke være overfyldte – men heller ikke halvtomme.

Heldigvis er det en kunst, du nemt kan lære.

## Pak flyttekasser klogt, sikkert og effektivt

1.  **Markér dine flyttekasser** – særligt hvis de indeholder ting, man skal være forsigtig med. Skriv, hvilken side der peger opad, og hvad der er i kassen. Det mindsker risikoen for, at noget går i stykker.
2.  **Markér flyttekasserne efter rum.** Så bliver det nemmere at pakke ud. Brug etiketter med forskellige farver til forskellige rum, eller skriv direkte på flyttekasserne hvilke rum, de skal være i.
3.  **Kontrollér, at flyttekasserne er tørre og rene.** Vattér bunden, så den bliver ekstra stabil.
4.  **Placér tunge ting nederst.** Det gælder både i flyttekasserne og flyttebilen.
5.  **Pak ikke for tungt.** Du risikerer at ødelægge både flyttekasserne og din ryg under flytningen. Samtidig bør der heller ikke være store tomrum i kasserne. En god løsning er at fylde flyttekasserne halvt op med tunge ting, halvt op med papir, bobleplast, tøj, lagner eller andre lette ting.
6.  **Pak sko, der nemt kan miste deres form, i separate skotøjsæsker.** Fyld dem med papir, så skoene holder formen. Sko, der tåler lidt slid, kan pakkes i en almindelig flyttekasse.
7.  **Læg skruer i separate, markerede poser.** Hvis du skiller dine møbler ad, så de bedre kan være i flyttebilen, kommer du til at stå med en masse løse skruer. Hvis du placerer skruerne i separate poser, bliver det meget nemmere at samle møblerne igen. Saml poserne i en flyttekasse.
8.  **Pak de vigtigste ting i en taske eller kasse for sig.** Det kan eksempelvis være nøgler, toiletpapir, værktøj, medicin, vigtige papirer samt tøj og håndklæder til dagen efter flytningen.
9.  **Pak belysning ned som noget af det sidste** – og ud som noget af det første. Det er ikke nemt at flytte i mørke.

Hvis du ikke kan eller vil pakke selv, kan du overlade det til et flyttefirma. De ved, hvordan man pakker klogt og effektivt. Udfyld [skemaet](#form) for at få tilbud fra flere flyttefirmaer.